Vores vision er eksklusive designs, som er tilgængelige for alle kvinder. God kvalitet skal ikke kun være tilgængelig for de få – det skal være en oplevelse, som flere kan få lov til at nyde.
Hos Gorridsen Design går vi ind for god kvalitet til fair priser og tager afstand fra priser, der sættes af brand-værdi i en nakkelabel.
Vi tror på ”value for money” og går ikke på kompromis med kvaliteten af de garner, vi fremstiller med. Størstedelen af vores kollektion består af rene naturmaterialer, og vores mixkvalitet i uld/viscose/cashmere er bundet sammen af max 5-15% polyamid.
Gængse modestrikprodukter indeholder ofte op til 50% eller mere kunstmateriale. Materialesammensætning som ikke stemmer overens med den kvalitet, man bør forvente at få til de priser, vi ser forbrugere betale. Vi ønsker, at vores kunder ved ethvert køb af Gorridsen Design oplever den kvalitet, de betaler for.
Samtidig går vi ikke på kompromis i forhold til samvittighedsfuld produktion. Vi kan som modevirksomhed se os selv i øjnene og vide, at vi ikke driver virksomhed efter profitmaksimering og avance. Vi betaler fair priser til vores producenter og prioriterer altid produktion med ordentlige menneskelige forhold. Marianne Benedicte Gorridsen har i sine år som designer set mange triste arbejdsforhold, der har formet hendes tilgang til tøjproduktion:
”Jeg har set så mange usle forhold for mennesker i produktionen, inklusivt bedrøveligt børnearbejde, på skumle mørke fabrikker – fabrikker hvor direktørens kontor var lyst med marmorgulve og lædermøbler, hvor produktionen samtidig kunne foregå i kældre uden vinduer. Indtryk der satte en bevidsthed i gang hos mig om bagsiden af den tøjproduktion, vi som forbrugere alle har en mulighed for at modvirke ved at købe et produkt, der er fremstillet under ordentlige forhold.
Jeg traf et helt naturligt valg fra projektets start om, at Gorridsen Design skulle være et af de brands vore kunder kunne købe med god samvittighed, og jeg har aldrig haft et bedre job i min karriere som designer. Det giver mening for mig hver dag at gå på arbejde.”